24/6 Alkohol er ikke godt.

Som enhver start på en sommer, byder den dag alle på en fest. I mit og Malle's tilfælde endte den anderledes. Nej, vi tog ikke til fest. Vi satte os ned ved Birkerød station, og vi kedede os i omkring en time. Fra klokken 19:oo-20:oo besluttede vi os endelig for, at vi ville drikke os fulde og ende et eller andet sted. Der gik ikke mere end 10minutter, før vi var så fulde, at det hele snorede rundt. Vi væltede ind i toget på vej til København. Jeg var mere bevidst end Amalie, men helt mig selv var jeg ikke. Hun hældt øllen på mit kamera, hvor hun derefter lod sig falde på gulvet og råbe nogle mærkelige lyde. Heldigvis havde vi Danni i røret, som vi kunne tale med under den ubehagelige oplevelse. Amalie var klar til at smide sin taske og Iphone væk, men med lidt bevidst trak jeg tasken og mobilen ud af hånden på hende, og gemte den sikkert under min anden arm. På vej til Kongenshave insisterede Amalie på at tisse, og jeg sagde op til flere gange, at der er et toilet længere nede. Men hun smed desværre bukserne af foran alle forbi gående og tissede. Derefter trak hun dem op, og jeg kom i bedre tanker om, at det ville være bedst, hvis vi tog hjem. Jeg trak hende over vejen, og hen til stationen. Men ned af trapperne bukker hun under, og jeg bliver nødt til at kaste mig ud, så hun ikke falder og slår sig hårdt. Det er her, at jeg får det grimmeste og store blåt mærke på låret. Amalie kom heldigvis ikke til skade, men jeg kunne desværre ikke sige det samme om mig selv. Til gengæld lå hun besvimet på Nørreport Station, og fuld som jeg var, anede jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Heldigvis kom to piger forbi som fik hjulpet os. De fik kontaktet Amalie's forældre som ville være der om 20minutter. På de 20 minutter skete der så meget, som jeg ikke kunne overskue. Jeg kastede et vandfald op på Amalie, mens Steen bag mig trak mig væk, så jeg ikke kunne kaste mere op på hende. Ind imellem vågnede hun i to sekunder og sagde; Ro, jeg elsker dig. Og så faldt hun i søvn igen. Da hendes forældre kom, løftede Lis Amalie og fik hende langt om længe ind i bilen, hvor Amalie endnu engang kastede op, men denne gang på hendes mor. Jeg var ikke helt tilstede, men jeg var vågen nok til at køre en samtale. Den her oplevelse var så ubehagelig, at det ALDRIG skal prøves igen.